kontrakter og erhvervsrådgivning

BETYDNINGEN AF DEN GODE KONTRAKT KAN IKKE OVERVURDERES

Advokatfirmaet John Peter Andersen beskæftiger sig altovervejende med opgaver inden for erhvervsmæssige anliggender. Opgaverne spænder fra udfærdigelse af danske og internationale kontrakter, typisk engelsksprogede, til rådgivning om agent- og forhandleraftaler og medvirken til løsning af tvister inden for industri og handel. Opgaverne tilrettelægges og udføres i nøje og tæt samarbejde med klienten ud fra den almindelige og fornuftige målsætning, som de fleste erhvervsvirksomheder hylder, at det handler om at finde praktiske og velafbalancerede løsninger, som ikke forstyrrer virksomhedens kundeforhold og kaster virksomheden ud i årelange og bekostelige retsprocesser. 

Forebyggelsen af konflikter starter allerede med virksomhedens indgåelse af kontrakter. Her er det vigtigt, at alt tænkes seriøst igennem, og at man ikke glemmer, at hastværk er lastværk. En solid kontrakt, der skal holde i mange år, er ofte resultatet af grundige forhandlinger og vilje til at snakke åbent om mulige problemer og få dem løst allerede i kontrakten, så al tvivl er ryddet af vejen på forhånd. Den gode kontrakt er den bedste forsikring mod senere problemer.

Advokatfirmaet John Peter Andersen har mere end 20 års erfaring i kontrakter og har været medvirkende ved kontraktsindgåelser både på dansk og på engelsk inden for mange forskellige brancheområder, lige fra handelsagentaftaler til internationale kontrakter om køb af rutschebaner til store forlystelsesparker.

Læs mere om kontrakter her